Leder træner nærvær og kontakt med hest - leder- og teamudvikling for CHROs og HR-ansvarlige

Til CHROs og andre beslutningstagere omkring leder- og medarbejderudvikling

Leder-, team- og talentudvikling
med hesten som læremester

Vi træner nærvær, tydelighed og følgeskab gennem hesteassisteret læring - som selvstændig workshop eller som modul i jeres eksisterende udviklingsforløb.

Med hesten som ærlig og umiddelbar feedback-partner får jeres ledere, talenter og teams unik oplevelsesbaseret læring, der bidrager til bedre lederadfærd og stærkere teamperformance.

Hvorfor heste?

Direkte, umiddelbar feedback på adfærd

Mange lederkurser og lederforløb byder på modeller og værktøjer. Men når noget er svært eller uvant, griber man ikke som det første efter en ledelsesmodel; man reagerer ud fra det mønster, krop og nervesystem kender bedst.

Heste er byttedyr, og gennem årtusinder har deres overlevelse været afhængig af evnen til konstant at aflæse deres omgivelser og hurtigt reagere på, hvis der er noget, der er off, for det kan betyde, at der er fare på færde. Heste reagerer ikke på titler, selvtillid eller stjerner på skuldrene - de reagerer på autentisk tilstedeværelse og kongruens; om den indre tilstand stemmer overens med de signaler, man viser udadtil.

Hestene spejler dermed det, deltagernes team, kolleger og samarbejdspartnere ikke altid sætter ord på, men som afgør, om de har tillid til dem og vil følge deres forslag, beslutninger og ideer. Feedbacken er ærlig og umiddelbar.

Vores workshops består af øvelser i praksis kombineret med faciliteret refleksion og dialog - så erkendelsen følger med hjem i hverdagen.

Faciliteret refleksion mellem facilitator og deltager under hesteassisteret workshop
Glæde og kontakt mellem deltager og hest under leder- og teamudvikling
Deltager fører hest gennem øvelsesbane, mens facilitatorer observerer

Alt foregår ved siden af hesten - aldrig på ryggen

Der er ingen ridning og ingen krav om hesteerfaring. Frygt for heste er heller ingen barriere: Hestene er nøje udvalgt for deres rolige temperament, og to erfarne facilitatorer er med hele vejen.

Hvorfor det virker

Tre ting, der gør forskellen

Adfærd, der ændrer sig

Hos os trænes adfærden direkte: Deltagerne prøver, fejler (måske) og justerer på stedet, og hesten kvitterer, når adfærden reelt ændrer sig.

Feedback, ingen måling kan give

Hesten er ligeglad med titler, anciennitet og politik. Den reagerer kun på det, deltagerne faktisk gør her og nu - et ufiltreret spejl, ingen 360-måling eller konsulentrapport kan levere.

Følgeskab uden autoritet

Deltagerne træner, hvad der skal til, for at folk vil orientere sig mod dem og følge deres beslutninger og ideer, uafhængigt af titel eller formel magt.

Alene eller som en del af noget større

En selvstændig workshop eller praksismodul i jeres forløb

Konceptet kan indgå i udviklingstiltag, I allerede har i gang eller planlægger - fx i forlængelse af arbejde med profilværktøjer. Vi tilpasser workshopformat til jeres behov.

  • Whole Brain (HBDI)
  • MBTI
  • JTI
  • Pernille er certificeret i alle 3

Jeres udbytte

Hvad det giver, for jeres ledere, jeres teams og jeres organisation

Jeres ledere og talenter

  • Bevidsthed om egne mønstre under presDeltagerne får øje på den adfærd, de ofte ubevidst falder tilbage på, når noget er svært eller uvant, og kan begynde at vælge hensigtsmæssig adfærd mere bevidst.
  • Klar til at lede, før titlen er på pladsSærligt værdifuldt for talenter og nye ledere, der skal skabe tillid og retning, før den formelle autoritet er på plads.
  • Et ærligt billede af deres indflydelse på andreJo højere en leder sidder, jo mere filtreret bliver feedbacken. Hesten tager ikke hensyn til titler og anciennitet; den responderer på graden af tillid og autenticitet ved at følge - eller ikke. Dermed får lederne et klart billede af egen adfærd og et konkret afsæt for at udvikle sig.

Jeres teams og ledergrupper

  • Et fælles billede af jeres mønstreTeamet ser her og nu, hvordan de omsætter en opgave til fælles adfærd, og hvem der tager hvilke roller, når det bliver svært.
  • Et fælles sprog for tillid og følgeskabDet bliver lettere at tale om samarbejde, når I har en konkret, fælles oplevelse at vende tilbage til.
  • Læring, der holder i hverdagenDet, deltagerne oplever sammen med hestene, kan omsættes direkte til, hvordan de leder og samarbejder bagefter.

Organisationen

  • Mere samlet og troværdig ledelseNår ledere og ledergrupper arbejder med kongruens, forplanter det sig til resten af organisationen. Det kan give mere tillid og psykologisk tryghed blandt medarbejderne.
  • Ledelse, der skaber følgeskab frem for blot at kræve detHesten følger ikke, bare fordi opgaven er vigtig. Den reagerer på deltagernes grad af kongruens i situationen - og det gør medarbejdere ofte også.
  • Tillid kan få betydning for bundlinjenNår medarbejderne har tillid til dem, der går forrest, bruger de typisk mere energi på opgaven og mindre på modstand og tvivl. Det kan gøre det lettere at omsætte strategier og forandringer, og effekten kan vise sig i parametre som produktivitet, fravær og medarbejder­tilknytning.

Testimonials

Det siger deltagerne

Pia Jakobsen, HR Director, Bellagroup - deltager i hesteassisteret workshop

“Hestene reagerede direkte på graden af fokus og tydelighed”

Dagen sammen med hestene var en værdifuld reminder om, hvor stor betydning det har at være mentalt til stede og tydelig i sine intentioner og instrukser. Særligt blev det tydeligt, at man opnår de bedste resultater, når der er klarhed omkring opgaven, samtidig med at relationen og tilliden er på plads.

Pia Jakobsen

HR Director, Bellagroup

Mladen Cipek Jørgensen, Faglig koordinator, Statens IT - deltager i hesteassisteret workshop

“Til stede og i skulderhøjde - hele vejen”

Hestene gjorde det tydeligt for mig, at jeg skal huske at være til stede og i skulderhøjde med de andre i min kontaktflade - hele vejen.

Mladen Cipek Jørgensen

Faglig koordinator, Statens IT

Katja Johannesen, Selvstændig coach og Freelance konsulent - deltager i hesteassisteret workshop

“Vi kan ikke i farten tage for givet, at vi har folk med os”

Jeg blev mindet om, at hvis jeg ubevidst lader mig presse af tid, og til dels mål, så kan jeg glemme kontakten til min omverden (i dette tilfælde hesten), og det går ud over resultatet. Hesten responderer med det samme på den manglende kontakt. Vi er nødt til at stoppe op og mærke efter hvad der sker i rummet. Når vi har folk med os, så lykkes vi og skaber de resultater vi går efter.

Katja Johannesen

Selvstændig coach og Freelance konsulent

Storm Flensburg, Selvstændig - deltager i hesteassisteret workshop

“Ledelse starter med egen regulering”

Hestene reagerede ikke på mine ord eller intentioner, men på min faktiske tilsteværelse i øjeblikket. Så snart jeg mistede fokus i nogle sekunder, var vi ude af synk. Og lige så hurtigt, når jeg genfandt ro og retning, fulgte hesten igen.

Storm Flensburg

Selvstændig

Heidi Frigård, Change Manager, Nets Group - deltager i hesteassisteret workshop

“Hesten gennemskuede det jeg prøvede at skjule”

Hestene reagerer på det, man faktisk udstråler - ikke på det, man intentionelt forsøger at signalere. Jeg var i første runde bange for hesten, hvilket jeg prøvede at skjule, men det gik straks bedre i anden runde, hvor jeg følte mig mere tryg. Den direkte kobling mellem indre tilstand og ydre respons var meget tydelig.

Heidi Frigård

Change Manager, Nets Group

Prøv konceptet på egen krop

Gratis 2-timers introworkshop

Den bedste måde at vurdere konceptet på er at prøve det selv. Derfor inviterer vi jer, der beslutter eller anbefaler leder- og teamudvikling, til at mærke feedbacken fra hestene - så I ved, at muligheden findes, næste gang I planlægger tiltag for jeres ledere og teams.

To timer sammen med hestene og to facilitatorer
I prøver en øvelse på egen krop og mærker feedbacken direkte
Ingen ridning og ingen krav om hesteerfaring - alt foregår ved siden af hesten
Helt uforpligtende - og uden beregning
Max 4 personer pr. introworkshop - og max 2 personer fra samme organisation

Kun for beslutningsdygtige medarbejdere. Introworkshoppen er forbeholdt jer, der har mandat til at indkøbe eller anbefale leder- og teamudvikling. Efterfølgende har I mulighed for en kort sparringssamtale, hvor vi taler om jeres udviklingsstrategi, og hvordan "Autentisk Indflydelse" eventuelt passer ind.

Ønsker I et konkret tilbud med det samme? .

Skriv dig op til introworkshop

Vælg en dato og udfyld nedenfor.

Vælg dato *

Let forplejning undervejs (kaffe og croissant).

Workshopdeltagere observerer en øvelse med hest under leder- og teamudvikling i Nordsjælland

Næste skridt

Vil I løfte jeres udvikling af ledere, talenter og teams på en ny måde?

Uanset om I vil prøve introworkshoppen først eller gå direkte i dialog om workshop eller forløb, tager vi gerne snakken. Ræk ud, så vi kan tale om, hvad der kunne være relevant i jeres organisation.

Prøv en introworkshop